|
Historien om Poco Loco Poco Loco betyder "en lille smule skør" på spansk. Sambaskolen opstod i 1980'erne som en del af karnevalet i Aalborg. Gruppen har gennem årene haft forskelligt tilhørsforhold og øvet forskellige steder i byen. I dag fungerer Poco Loco som en selvstændig forening og holder til på Den Rytmiske Aftenskole i Aalborg. Poco Locos farver Poco Locos farver er de samme som farverne i det brasilianske flag - blå, grøn og gul. Gruppen henter stor inspiration i sambaens hjemland, og flere medlemmer har da også besøgt landet og bragt ideer og inspiration med hjem til stor glæde for gruppens medlemmer. Poco Locos farver er brugt i skolens fane Bateria klar før optoget gennem Aalborg Karneval gennem årene Poco Loco har siden gruppens start deltaget i karnevalet i Aalborg. Gennem årene har sambaskolen været garant for et imponerende og farverigt show og fået mange topplaceringer i "Battle of Carnival bands". Blandt andet vandt gruppen en delt førsteplads i 1996 (sammen med en Ghanesisk gruppe) vandt i 1998 og fik i 2006 anden pladsen efter en hård, men venskabelig dyst med en af byens andre karnevalsgrupper Vimoroz.
Jobs og sociale aktiviteter Poco Loco er efterhånden et kendt ansigt i det nordjyske på grund af de mange jobs gruppen har spillet i lokalområdet gennem årene. Af nyere jobs kan nævnes Open by night i Horsens, Viborg, Esbjerg, Fredrikshavn, Hjørring og mange andre optrædene i forskellige arrangementer. Poco Loco gør meget for at skabe et godt sammenhold i foreningen og i løbet af sæsonen afholdes der forskellige sociale arrangementer for gruppens medlemmer bl.a. workshops, julefrokost, fester, sy-aftener og sambasommerlejr.
|